Her opbevarer jeg brudstykker af mine frie tanker om skole, pædagogik og dannelse. Du vil kun finde tanker, som er uafsluttede og helt og aldeles unyttige. De er desuden helt fri af både data og evidens.
Du skal ikke forvente at blive mere kompetent af at læse tænketankens indhold. Du skal heller ikke forvente at blive i stand til at opdrage eller undervise mere effektivt. Læs indlæggene på eget ansvar…
Dannelse er frigørelse af fakta,
Dannelse er dvælen ved ting.
Dannelse er inkompetence,
Dannelse er inkonformitet.
Dannelse er menneskets spørgende dvælen,
Ved verdens frie og villende ting.
At udbytte alt for den målbare læring
Stoffet, pausen, læreren, eleven og familien.
At mellemrumspotentialisere og effektivisere
Til der ikke er andet end læringsmål og midler tilbage.
At sætte alt på læringens kort
Er at miste alt.
Pædagogikkens formål er dens grund;
Dens Purpose, dens Pro Pausa, dens suspenderende før-position.
Det udgangspunkt, der sætter menneske og verden fri, og som gør alle mål og retninger mulige.
Pædagogikkens formål er ikke dens eksternt begrundende mål, men dens internt suspenderende grund.
Pædagogikkens grund er dens formål.
At holde skole er at vise vej ind i spørgsmål.
At holde verden åben, uden at forfalde til svar.
At ægge til nysgerrighed og fortsat forundring.
At vise eleven, hvad hun endnu og altid ikke har.
At undervise er at vende viljen på vrangen;
at ville ingenting og lade alting ville.
At undervise er at tjene tingenes egen didaktik.
I dag har jeg besluttet mig for at være kompetent. Det betyder, at jeg lever op til alles forventninger. Jeg erklærer mig enig med enhver, og siger kun det forventede – hverken mere eller mindre.
Jeg spiste min morgenmad kompetent – og drak min kaffe på den mest kompetente måde, man kan tænke sig. Jeg har læst studieopgaver og givet kompetente kommentarer på dem, så også de studerende kan blive kompetente.
Jeg passer lige ind alle steder. Enhver der møder mig, tænker “hold da op, han er kompetent!”. De spejler sig i mig, så de også selv bliver kompetente. Så går vi rundt og er kompetente sammen. Vi passer lige ind. Vi er enige med enhver. Kun ikke med de inkompetente. Det siger sig selv.
I aften når jeg går i seng, vil jeg have glemt, hvem jeg var. Der vil kun være kompetencen tilbage. Jeg har, med Claus Holms ord, “realiseret mig selv ved at tage ansvar for min egen kompetenceudvikling gennem læring”. Og Holm ved, hvad han taler om, for også han er kompetent. Så jeg er enig med Holm. Og med enhver.
Det er fremragende.
Læringsmålstyret kompetenceudvikling er menneskets indtrædelse i dets selvforskyldte umyndighed.
Umyndighed er manglende formåen til at bruge sin forstand uden en andens, læringsmålets, ledelse.
Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen ikke skyldes en mangel ved forstanden, men ved manglende beslutsomhed og mod til at klare sig uden omgivelsernes konstante anerkendelse og styring.
Mist modet til at betjene dig af din egen forstand! er altså kompetenceudviklingens valgsprog.
Fakta er ting, der er talt. Fakta kan tælles og tales, sættes på faktura og begreb.
At undervise er at sætte fakta fri, så de igen kan blive frie ting.
Vær mål-løs: Uden mål, der binder tingene som fakta.
Vær målløs: Uden mæle; lad tingene tale frit.
Målløshed er undervisningens forudsætning.