At tage konkurrencestaten alvorligt

Jeg har besluttet mig for at tage konkurrencestaten og dens krav til mig alvorligt.

Derfor er jeg begyndt at konkurrere med mine kolleger. De ved det ikke, så jeg er allerede langt foran. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle dem, hvad vi konkurrerer i.

Jeg konkurrerer også med de andre forældre i mit barns børnehave. Og med pædagogerne. Og børnene. Heller ikke de ved, at de er i gang med at tabe.

Jeg konkurrer så meget jeg kan. Faktisk kan jeg slet ikke komme i tanker om elementer i mit liv, som ikke er underlagt min nyudviklede konkurrencementalitet. Jeg spiser, græder, sover, elsker, ler, arbejder og ser tv som en fremragende vinder i den globale konkurrence.

Jeg udfolder mit potentiale fuldt ud. Jeg bliver mere og mere fremragende.

Intet kan stoppe mig nu…

En målstyret dag

I dag stod jeg op.

Allerede da jeg vågnede, stod mit mål med dagen lysende klart i min bevidsthed.

Nu arbejder jeg målrettet på at gå i seng igen. Jeg skal lige have overstået nogle aktiviteter – lidt arbejde, lidt mad, lidt samvær med familien. Lidt liv, i det hele taget.

Gennem kontinuerlige feedbackprocesser vil jeg løbende sikre, at intet af det bliver for sjovt. Jeg vil sørge for ikke at lade mig distrahere, og holde blikket stift rettet mod mit mål. For målet er det vigtigste. Det siger alle.

I aften vinger jeg det af.

Godnat.

Velkommen i tænketanken

Her opbevarer jeg brudstykker af mine frie tanker om skole, pædagogik og dannelse; tanker, som er både unyttige og uden afsæt i både data og evidens.

Forvent ikke, at blive mere kompetent af tænketankens indhold. Forvent heller ikke, at blive i stand til at undervise mere effektivt. Forbered dig derimod på, at blive en smule mindre nyttig, en smule mindre konform og måske en smule mere tænkende.

Hold dig i øvrigt ikke tilbage med selv at tænke frie og unyttige tanker om de ting, der optager dig. Du kan altid, som jeg, oprette din egen tænketank og opbevare tankerne dér. Når alt kommer til alt, burde vi vel alle være direktører i vores egen tænketank?

Sapere Aude!

Dannelse

Dannelse er frigørelse af fakta,
Dannelse er dvælen ved ting.

Dannelse er inkompetence,
Dannelse er inkonformitet.

Dannelse er menneskets spørgende dvælen,
Ved verdens frie og villende ting.


Læringsudbytteri

At udbytte alt for den målbare læring
Stoffet, pausen, læreren, eleven og familien.

At mellemrumspotentialisere og effektivisere
Til der ikke er andet end læringsmål og midler tilbage.

At sætte alt på læringens kort
Er at miste alt.

Pædagogikkens formål

Pædagogikkens formål er dens grund;

Dens Purpose, dens Pro Pausa, dens suspenderende før-position.

Det udgangspunkt, der sætter menneske og verden fri, og som gør alle mål og retninger mulige.

Pædagogikkens formål er ikke dens eksternt begrundende mål, men dens internt suspenderende grund.

Pædagogikkens grund er dens formål.

… og lyst til at spørge mere

At holde skole er at vise vej ind i spørgsmål.

At holde verden åben, uden at forfalde til svar.

At ægge til nysgerrighed og fortsat forundring.

At vise eleven, hvad hun endnu og altid ikke har.

At ville noget med nogen

At undervise er at vende viljen på vrangen;
at ville ingenting og lade alting ville.

At undervise er at tjene tingenes egen didaktik.

Parathedsparat

Vær læringsparat.

Vær institutionaliseringsparat.

Vær skoleparat, uddannelsesparat, arbejdsmarkedsparat, omstillingsparat.

Vær fremtidsparat.

Vær parathedsparat.

Konformitetskompetencen

I dag har jeg besluttet mig for at være kompetent. Det betyder, at jeg lever op til alles forventninger. Jeg erklærer mig enig med enhver, og siger kun det forventede – hverken mere eller mindre.

Jeg spiste min morgenmad kompetent – og drak min kaffe på den mest kompetente måde, man kan tænke sig. Jeg har læst studieopgaver og givet kompetente kommentarer på dem, så også de studerende kan blive kompetente.

Jeg passer lige ind alle steder. Enhver der møder mig, tænker “hold da op, han er kompetent!”. De spejler sig i mig, så de også selv bliver kompetente. Så går vi rundt og er kompetente sammen. Vi passer lige ind. Vi er enige med enhver. Kun ikke med de inkompetente. Det siger sig selv.

I aften når jeg går i seng, vil jeg have glemt, hvem jeg var. Der vil kun være kompetencen tilbage. Jeg har, med Claus Holms ord, “realiseret mig selv ved at tage ansvar for min egen kompetenceudvikling gennem læring”. Og Holm ved, hvad han taler om, for også han er kompetent. Så jeg er enig med Holm. Og med enhver.

Det er fremragende.