Her opbevarer jeg brudstykker af mine frie tanker om skole, pædagogik og dannelse. Du vil kun finde tanker, som er uafsluttede og helt og aldeles unyttige. Der er desuden helt fri af både data og evidens.
Du skal ikke forvente at blive mere kompetent af at læse tænketankens indhold. Du skal heller ikke forvente at blive i stand til at opdrage eller undervise mere effektivt. Derimod kan du forvente, at blive en smule mindre konform og meget mere i tvivl.
Siges det.
Men det er en vrangforestilling.
Der er ingen verden i skærmen, der er kun skærmende indtryk,
af en verden, der ikke længere behøver at findes.
Når skærmen tændes, slukkes verden.
Mens vi har glemt at lytte,
og lærer alt det vi skal og forkorter verdens uendelighed og pluralitet med vores strategier, kompetencekrav, læringsmål, verdensmål, klimamodeller, mundbind, vacciner og digitale effektiviseringer,
som tæmmer verden og gør den til rene og ufarlige indtryk i vores alt for forstørrede bevidsthed,
står der en endeløs verden fuld af ting, der taler, udenfor.
I morges, da jeg var på vej til en dag fyldt med forkortelser,
hvor PVS20NET og PVS20M skulle introduceres til ITSL i F193 og F284 på PIV af JANO, JEHM og NJPA,
standsede jeg et øjeblik og tog et snapshot af evigheden.
I læringens skole lærer eleverne to ting: Fakta og kompetencer.
De to er indbyrdes forbundne.
Fakta tæmmer verdens ting,
så kompetencerne kan virke som midler for beherskelsen af dem.
Der er ikke noget udenfor.
Læring er tæmning af verden.
Kategorisering og håndtering.
Digitalisering og effektivisering.
Kompetence og udnyttelse.
Dannelse er frisættelse af verden.
Beundring og undren.
Analogisering og lytning.
Kundskab og tænkning.
I fremtiden er alt digitalt. Alt er programmeret. Alt er data.
Der findes ingen erfaring uden for maskinen.
Hvem er jeg, spørger du, og maskinen giver dig svar: Du er så mange nuller og så mange ét-taller.
Dine læringshuller er lukkede. Du har glemt, hvordan havet ser ud. Du har glemt, hvordan markerne dufter.
Du har glemt, hvordan man taler med en kollega. Du har glemt, hvordan man ser en ven i øjnene.
Du kommunikerer digitalt. Du tænker digitalt. Du lever digitalt. Du dør digitalt.
Du får en mindeside på Facebook.
I fremtiden er du digital. Du har mistet dig selv. Du egner dig ikke længere til at være noget, som en maskine ikke kunne være meget bedre end dig.
Bryd ud!
I. Faktura
Fakta er verden, reduceret fra mål til middel.
Læremidler er ting, reduceret fra mål til middel.
Læringsmål er dannelse, reduceret fra mål til middel.
Kompetenceskolens elev er mennesket, reduceret fra mål til middel.
I kompetenceskolen reduceres alting.
I kompetenceskolen faktureres alting.
II. Natura
Dannelsens skole er suspension af fakturaen.
I dannelsens skole hersker ting, mennesker og verden i fri og levende vekselvirkning.
I dannelsens skole frigøres alting.
I dannelsens skole fødes alting.
At undervise er ikke at vise eleverne bestemte ting, så de kan udlede viden, færdigheder og kompetencer af mødet med dem.
At undervise er at lade ubestemte ting vise sig for eleverne, så tingene kan tale og eleverne lytte.
At undervise er at gøre tingen aktiv og eleven passiv.
At undervise er at genfortrylle tingene, at sætte dem fri, at gøre dem mystiske – at vise, at de skjuler sig for det umiddelbare blik.
At undervise er at gøre eleven til den betingede – den, der tales til af tingene.
En lærer tjener ingen
– ingen organisation, ingen leder, ingen forælder, ingen elev.
En lærer tjener alting
– alle ting, som frie ting, der gives stemme i skolen.
En lærer tjener dannelsen
– som levende vekselvirkning mellem alle frie ting.
En lærer er en fri tjener af altings frie dannelse.
En mand uden data er bare en mand med en mening.
En skole funderet i data er bare en fabrik uden mening.