“Læringsmål er blevet et centralt begreb i den danske forskning og debat om pædagogik og uddannelse. Man taler om læringsmål i forbindelse med børnenes udvikling i børnehaver og vuggestuer, i relation til folkeskolens fag og i forbindelse med de seneste års reformer af lærer- og pædagoguddannelserne. Men begrebet har ikke altid stået så centralt i sproget, som det gør nu.
Bogen rejser og besvarer spørgsmål som fx: Hvorfor taler alle om læringsmål? Hvad er et læringsmål egentlig, og hvad vil det sige at undervise læringsmålstyret? Er der forskel på mål? Kan man måle mål? Hvor fører læringsmålene os hen, og er der et alternativ til læringsmålene?”
Anmeldelser:
- “Det er en fremragende bog, hvor Pasgaard skriver sig helt frem i fronten af landets pædagogiske kritik.
Pasgaard vender stort set alle de aktuelt regerende begreber på hovedet. Ud af de sidste ca. 30 sider af bogen løfter sig konturerne af en helt anden pædagogik, som har dybe rødder i den pædagogiske tradition, men som samtidig forbinder sig åbent til fremtiden. I Pasgaards verden regerer spørgsmålene, stoffet, disciplin, formål, opmærksomhed og alle tings dragende ubestemmelighed, og med det udgangspunkt er der naturligvis ingen plads til læringsmål i den eksisterende form.
Jeg synes, Pasgaards bog sætter nye standarder for landets pædagogiske kritik og for pædagogik i det hele taget.”
Thomas Aastrup Rømer, lektor i pædagogisk filosofi
- “Pasgaard skriver, at udgangspunktet for al pædagogik og undervisning ”er formål, der giver plads til spørgsmål, som vi ikke selv har stillet, men som vi er stillet i.” Og han fortsætter med at sige, at lærerens og pædagogens opgave er ”at rette børns og elevers opmærksomhed mod verdens ting, ikke som kolde og hårde facts, men som levende ting.” Således er hverken læreren eller børnene kompetente – og de stræber heller ikke efter at indløse eller fremvise særlige kompetencemål; snarere er de undersøgende, nysgerrige, spørgende og eksperimenterende i en verden, som læreren heller ikke har styr på eller kender på forhånd. Ifølge Pasgaard drejer skolens formål sig ikke om at sikre eleven det højst mulige og målbare individuelle læringsudbytte, men snarere om at sikre den opvoksende generation en mulighed for fordybelse i verden og i stoffet – og for en fri udfoldelse i fællesskab.
Ønskeligt ville det være, om politikere og planlæggere læste flere bøger af denne art, momentvis lod sig anfægte og fremfor alt deltog i drøftelser med forskerne i levende offentligheder.”
Steen Nepper Larsen, Information
- “Pasgaard har været og er særdeles aktiv i debatten om læringsgørelsen af skolen, og i bogen kommer han i dybden med sin kritik. Han viser grundigt og systematisk, hvordan læringsmålstyringen og John Hatties big data-genererede koncept om effektiv, synlig læring har tråde tilbage til 1960’ernes amerikanske og 1970’ernes tyske behavioristiske tanker om maskinel læring.”
Thorkild Thejsen, Folkeskolen.dk
- “Niels Jakob Pasgaard er ikke nøgtern og registrerende, – og tak for det. Han er kritisk og forfægter en dannelsesorienteret tilgang til uddannelse, hvor ”undervisningen bærer formålet i sig selv”, men han gengiver (forholdsvis) nøgternt modpartens synspunkter. Bogen kan anbefales til alle pædagog- og lærerstuderende, der er optaget af den grundlæggende diskussion om læringsmål og uddannelse.”
Bodil Christensen, Dansk Pædagogisk Tidsskrift
- ““Man kan slet ikke undervise eller bedrive pædagogik med afsæt i læringsmål.”
Det er jo en interessant og noget kontroversiel melding, når man betænker, hvor meget vi for tiden hænger os i læringsmål. Men Niels Jakob Pasgaard har gode argumenter. Igen en af disse bøger, som man ønsker, relevante politikere ville læse, før de kaster sig ud i lovgivning på området.”
- “Det er ikke tilfældigt, at der fra flere sider bliver talt og skrevet om læringsmål. For udover den helt oplagte årsag, at det er fokus i folkeskolereformen, er det også et af de områder, der bliver diskuteret vidt og bredt blandt både lærere, forskere, forældre og politikere. Derfor er det også befriende, at der nu ligger en bog, der gør en dyd ud af at give os et fælles fundament, som kan være diskussionsgrundlag for en vigtig debat om det nyeste tiltag i folkeskolen.”