Jeg har besluttet mig for at tage konkurrencestaten og dens krav til mig alvorligt.
Derfor er jeg begyndt at konkurrere med mine kolleger. De ved det ikke, så jeg er allerede langt foran. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle dem, hvad vi konkurrerer i.
Jeg konkurrerer også med de andre forældre i mit barns børnehave. Og med pædagogerne. Og børnene. Heller ikke de ved, at de er i gang med at tabe.
Jeg konkurrer så meget jeg kan. Faktisk kan jeg slet ikke komme i tanker om elementer i mit liv, som ikke er underlagt min nyudviklede konkurrencementalitet. Jeg spiser, græder, sover, elsker, ler, arbejder og ser tv som en fremragende vinder i den globale konkurrence.
Jeg udfolder mit potentiale fuldt ud. Jeg bliver mere og mere fremragende.
Intet kan stoppe mig nu…