Tidsskriftsartikel: Friheden til at begynde
I: Speki. Nordic Philosophy and Education Review, Vol. 3, 2026, nr. 1
Artiklen undersøger, hvordan en skærmfri fritidsklub kan fungere som et pædagogisk rum, der suspenderer præstationssamfundets tæmning af barndommen og åbner muligheder for ægte fritid (musse) og natalitet. Med afsæt i de teoretiske perspektiver hos Byung-Chul Han, Masschelein & Simons, Josef Pieper og Hannah Arendt argumenterer artiklen for, at fraværet af skærme i fritidsklubben skaber lommer af kedsomhed og en fælles tilstand af udsøgt ubrugelighed, der frigør børn fra hyperaktivitetens reaktive logikker. Gennem kortvarige observationer og fokusgruppeinterviews – anvendt som illustrative vignetter – vises det, hvordan børn i den skærmfrie klub bevæger sig fra individuelt orienteret, stimulussøgende aktivitet hen imod en fælles “vi-træthed”, hvori verden og fællesskabet kan træde frem og skabe rum for nye begyndelser. Artiklen fremhæver pædagogens rolle som vogter af klubbens suspension og som den, der gennem opmærksomhed, invitation og grænsesætning giver børnene friheden til at begynde.
Kapitel til antologi: Frihed og tænkning i pædagogikken
I: Gravesen, D.T. (2024). Pædagogik. Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Hans Reitzels Forlag.
Kapitlet byder på en filosofisk diskussion af pædagogikkens opgave. De fleste vil nok mene, at pædagogik og opdragelse handler om at lære børn, unge og voksne at navigere i verden. De skal tilegne sig faglige og sociale kompetencer, så de kan klare sig i verden og indgå i samfundets fællesskaber. Kapitlet vil udfordre denne forståelse, og supplere med et andet perspektiv: Nok skal pædagogikken lære børn og voksne at klare sig og indgå i de fællesskaber, der præger samfundet, men den skal også danne dem til at blive ved med at tænke og undres over den verden, de er en del af.
Artikel: En meningsfuld pædagoguddannelse
I: Pædagogisk Ekstrakt, 2023
Ingen vælger at starte på pædagoguddannelsen på grund af udsigten til en høj løn eller gode arbejdsvilkår. Derimod vælger de fleste faget til, fordi de synes, det pædagogiske arbejde er meningsfuldt: Fordi omsorgen, opdragelsen, udviklingen og dannelsen af mennesker har værdi i sig selv. Derfor bør vi værne om det meningsfulde i en ny pædagoguddannelse.
Artikel: Mødet mellem mulden og agurkefrøet
I: Grundtvigsk Tidende, 2022
Hvad skal vi med morgensamlinger, lejrskoler og andre omveje, der ikke har nogen målbar effekt på læringsudbyttet, men som nærmere står i vejen for den mest effektive opfyldelse af læringsmålet? Lektor Niels Jakob Pasgaard tager temperaturen på forholdet mellem tidens krav om målbar værdi og fænomenernes iboende værdighed – og agurkerne i drivhuset.
Artikel: Tæmningens og frihedens pædagogik
I: Pædagogisk Ekstrakt, 2022
I denne artikel argumenteres der for, at pædagogik ikke handler om at gøre børn parate til en allerede kendt fremtid, men om at indvie dem i en verden, der stadig forandre sig, og som børnene kan bidrage til at forny.
Kapitel til antologi: Kunsten ikke at lære verden at kende
I: Brinkmann, S., Rømer, T. Aa. & Tanggaard, L. (red.). (2021). Sidste chance. Nye perspektiver på dannelse. KLIM.
Om hvordan dannelsen, modsat læringen, ikke tæmmer, men frisætter verden.
Kapitel til antologi: Pædagoguddannelsen – mellem formål og læringsmål
I: Hjermitslev, H.H., Morthorst Rasmussen, B. & Togsverd, L. (red.). 2021. God og dårlig pædagoguddannelse. Forlaget DPP.
Kapitel til antologi: Pædagoguddannelsen – mellem dannelse og kompetence
Med Hans Henrik Hjermitslev. I: Hjermitslev, H.H., Morthorst Rasmussen, B. & Togsverd, L. (red.). 2021. God og dårlig pædagoguddannelse. Forlaget DPP.
Artikel: Digital myndiggørelse fra Kant over Dewey til digital myndiggørelse i folkeskolen
Studier i Læreruddannelse og Profession, december 2019.
Denne artikels hovedanliggende er at undersøge og kvalificere det myndiggørelsesbegreb, der knytter sig til den nye faglighed teknologiforståelse i folkeskolen.
Artikel: Dannelsens skole
Liv i Skolen, september 2019.
Artiklen giver et bud på, hvordan vi kan tænke anderledes om skolens formål og mål, så dannelsen igen kan få en central rolle at spille for både eleven og samfundet.
Artikel: Tings-orienteret undervisning
Dansk Pædagogisk Tidsskrift, september 2018.
Artiklen præsenterer, med afsæt i bl.a. Graham Harman’s filosofi, en tings-orienteret tilgang til undervisning, der sigter mod at lære eleverne noget ubestemt om noget ubestemt.
Bog: FAQ om Læringsmål
Hans Reitzels Forlag, 2017.
Læringsmål er blevet et centralt begreb i den danske forskning og debat om pædagogik og uddannelse. Bogen rejser og forsøger at besvare spørgsmål som fx: Hvorfor taler alle om læringsmål? Hvor kommer de fra? Hvad er et læringsmål egentlig, og hvad vil det sige at undervise læringsmålstyret? Er der forskel på mål? Kan man måle mål? Hvor fører læringsmålene os hen, og er der et alternativ til læringsmålene?
Artikel: Pædagoguddannelsens formål – at virke eller at værke
Arbejdspapir om pædagoguddannelsen, januar 2016.
En kritik af pædagoguddannelsens kompetencebaserede læringsmålstyring, og et forslag om at kundskabsbasere uddannelsen, så den ikke kun virker for praksis, men også får det til at værke i praksis.
Artikel: Skolens formål – kompetenceudvikling eller tilværelsesoplysning
Nyt Dansk Udsyn, april 2015.
I denne artikel præsenteres en pædagogisk-filosofisk kritik af kompetencebaseringen af folkeskolens undervisning.
Artikel: Kompetencer eller kundskaber
Nyt Dansk Udsyn, september 2015.
Artiklen præsenterer en uddybende kritik af skolens kompetencebaserede mål-logik.