– Niels Jakob Pasgaard

Foredrag om skole, pædagogik og dannelse


På denne side kan du finde information om mine foredrag og udgivelser om pædagogik og dannelse.

Gennem de seneste 10 år har jeg markeret mig som en stærk fortaler for, at skolen ikke bør tjene ydre formål som økonomisk vækst eller socioøkonomisk lighed, men at den derimod bør tjene dannelsen.


Mit afsæt er den pædagogiske filosofi, og jeg beskæftiger mig primært med folkeskolen og de frie skoler, men har også holdt foredrag og kurser på gymnasier og andre ungdomsuddannelser.


Herunder er beskrivelser af nogle af mine senest afholdte foredrag og kurser – du er velkommen til at spørge til andre, relaterede emner.

Kontakt mig på mail@nielsjakobpasgaard.dk eller på tlf. 24646680.

Hvad andre siger…

Et både oplysende og vedkommende foredrag om de trivselsmæssige, pædagogiske og institutionelle konsekvenser ved den øgede digitalisering af uddannelsessektoren. En både afbalanceret og nuanceret analyse af tingenes tilstand, men også befriende klar i mælet ift. hvad der kan (og bør) gøres fremadrettet. Diskussionen går allerede livligt på lærerværelset, så alle gode anbefalinger fra Kolding Gymnasium.
Martin Fog-Nielsen
Martin Fog-Nielsen
Niels Jakob deltog med oplæg om dannelse, digitalisering/analogisering, trivsel og i tæt overensstemmelse med vores skoles pædagogiske udvikling. Niels Jakob leverede mange gode pointer om alvorlige problemstillinger på en god og humoristisk måde. Mange tak til dig Niels Jakob og stor anbefaling fra os på Klostermarksskolen. Bedste hilsner Kasper Broeng, Skoleleder
Kasper Broeng
Kasper Broeng
Vi havde besøg af Niels Jakob til et arrangement omkring test og prøver i skolen. Deltagerne var forældre og lærere. Vi var super tilfredse med Niels Jakobs indlæg. Stor anbefaling herfra. VH Jakob Ringgaard, skoleleder på Ollerup Friskole
Jakob Ringgaard
Jakob Ringgaard
Niels Jakob er dybt seriøs og rigtig underholdende. Udfordrer sine tilhørere og er fremragende til at hive gode svar frem på spørgsmål, som han ikke har kunnet forberede sig på.
Lars Luplau
Lars Luplau

Eksempler på foredrag

Skolens dannelsesopgave

Hvorfor holder vi skole – er det for statens eller børnenes skyld?

I foredraget giver jeg et bud på, hvad man skal forstå som skolens højeste formål og vigtigste opgave.

Skolens formål og mål

Hvordan sætter man mål for skolen og dens undervisning?

Foredraget dykker ned i fænomener som formål, mål og midler, og sætter spørgsmålet ind som central, didaktisk kategori.

Tæmningens pædagogik

Handler opdragelse om at lære at tæmme verden?

I dette foredrag giver jeg mit bud på, hvorfor så mange unge mennesker mistrives – og på, hvad man som skole kan gøre ved det.

Analogisér!

Findes den menneskelige lykke i en app – eller må vi ind i fællesskaberne?

Foredraget inviterer til at genopdage værdien af de analoge og fysiske fællesskaber i skolen og fritidspædagogikken.

Kursus: Teknologiforståelse

Hvordan skal man forstå de digitale teknologiers betydning?

På kurset dykker vi ned i, hvordan skolen bør forholde sig til det digitale – hvad skal omfavnes og hvad skal forbydes?

Workshop: Skolens grund

Hvilke værdier hviler jeres skole på – og hvordan kan man se det i hverdagen?

Med afsæt i jeres skoles værdier, undersøger vi, hvordan I kan hjælpe hinanden med at udleve dem i skolens hverdag.

Niels Jakob Pasgaards Tænketank

Tænketanken

Brudstykker af frie og unyttige tanker om skole, pædagogik og dannelse.

Kontakt mig

Send mig en mail eller ring på tlf. 24646680, hvis du er interesseret i et samarbejde.