Et forsvar for pædagogikken

Velkommen til min hjemmeside, hvor jeg har samlet mit arbejde med pædagogiske og uddannelsespolitiske emner, og informerer om mine foredrag om pædagogik, skole og uddannelse.

Gennem de senere år er vore pædagogiske institutioner, skoler og uddannelser i stadigt højere grad blevet underlagt politiske krav om at levere et bestemt, målbart læringsudbytte. Kravene har medført, at hele uddannelsessystemet i dag er funderet i centralt definerede læringsmål. Disse mål beskriver hvilke kompetencer børnene, eleverne og de studerende skal tilegne sig i børnehaven, skolen og på uddannelserne. Det er blevet normen at betragte pædagogik, skole og uddannelse som statslige redskaber til at forme nyttige og kompetente borgere, som kan tjene statens konkurrenceevne.

I mine bøger, artikler og foredrag forholder jeg mig kritisk til nogle af de udfordringer, som den instrumentelle tilgang til pædagogik og uddannelse fører med sig. Jeg argumenterer blandt andet for, at pædagogikkens dialogiske væsen risikerer at forstumme, når de foruddefinerede læringsmål får lov at bemægtige sig alt, hvad der foregår i det pædagogiske rum. Ligeledes er det en af mine pointer, at de aktuelle idéer om læringsmålstyret undervisning, databaseret læringsledelse og Synlig Læring har rod i en amerikansk behavioristisk uddannelsespsykologi, der står i skarp kontrast til dansk pædagogisk tradition.

Et pædagogisk alternativ

Som alternativ til læringsmålstyringen og den instrumentelle tilgang, der betragter pædagogik og uddannelse som rene midler, der skal opfylde udefrakommende krav om et forudbestemt læringsudbytte, søger jeg at etablere en forståelse af pædagogik, skole og uddannelse som områder, der ikke tjener et ydre formål, men som bærer deres egne formål i sig.

Pædagogik og undervisning handler i denne forståelse ikke om at sikre eleven et bestemt læringsudbytte. I stedet handler de om at plante en usikkerhed i elevens omgang med verden, så han ikke forfalder til for hurtige og kompetente svar. Han må altid være åben overfor de spørgsmål, der falder ham ind i mødet med omgivelserne. Eleven må i skolen først og fremmest lære at dvæle ved det forunderlige ved verdens ting. Han må lære at tvivle om sin egen og andres viden.

Foredrag om skole og pædagogik

Jeg holder løbende foredrag om skole, pædagogik, dannelse og beslægtede emner. I foredragene udfolder jeg mine bud på pædagogiske alternativer til den aktuelle uddannelsesinstrumentalisme. Du kan læse mere om mine foredrag her.

Jeg er desuden en aktiv stemme i den offentlige debat om pædagogik, skole og uddannelse. Du finder en oversigt over mine seneste kronikker og debatindlæg på siden her. Du kan også følge mig på Twitter og Facebook. Her kommenterer jeg jævnligt på nyheder med relevans for det pædagogiske og uddannelsespolitiske felt.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret i et samarbejde.

Bøger og artikler om pædagogik og uddannelse

FAQ om læringsmål

FAQ om læringsmål

“Læringsmål er blevet et centralt begreb i den danske forskning og debat om pædagogik og uddannelse. Man taler om læringsmål i forbindelse med børnenes udvikling i børnehaver og vuggestuer, i relation til folkeskolens fag og i forbindelse med de seneste års reformer af lærer- og pædagoguddannelserne. Men begrebet har ikke altid stået så centralt i sproget, som det gør nu.

Bogen rejser og besvarer spørgsmål som fx: Hvorfor taler alle om læringsmål? Hvad er et læringsmål egentlig, og hvad vil det sige at undervise læringsmålstyret? Er der forskel på mål? Kan man måle mål? Hvor fører læringsmålene os hen, og er der et alternativ til læringsmålene?”

Anmeldelser:

  • “Det er en fremragende bog, hvor Pasgaard skriver sig helt frem i fronten af landets pædagogiske kritik.
    Pasgaard vender stort set alle de aktuelt regerende begreber på hovedet. Ud af de sidste ca. 30 sider af bogen løfter sig konturerne af en helt anden pædagogik, som har dybe rødder i den pædagogiske tradition, men som samtidig forbinder sig åbent til fremtiden. I Pasgaards verden regerer spørgsmålene, stoffet, disciplin, formål, opmærksomhed og alle tings dragende ubestemmelighed, og med det udgangspunkt er der naturligvis ingen plads til læringsmål i den eksisterende form.
    Jeg synes, Pasgaards bog sætter nye standarder for landets pædagogiske kritik og for pædagogik i det hele taget.”

Thomas Aastrup Rømer, lektor i pædagogisk filosofi

  • “Pasgaard skriver, at udgangspunktet for al pædagogik og undervisning ”er formål, der giver plads til spørgsmål, som vi ikke selv har stillet, men som vi er stillet i.” Og han fortsætter med at sige, at lærerens og pædagogens opgave er ”at rette børns og elevers opmærksomhed mod verdens ting, ikke som kolde og hårde facts, men som levende ting.” Således er hverken læreren eller børnene kompetente – og de stræber heller ikke efter at indløse eller fremvise særlige kompetencemål; snarere er de undersøgende, nysgerrige, spørgende og eksperimenterende i en verden, som læreren heller ikke har styr på eller kender på forhånd. Ifølge Pasgaard drejer skolens formål sig ikke om at sikre eleven det højst mulige og målbare individuelle læringsudbytte, men snarere om at sikre den opvoksende generation en mulighed for fordybelse i verden og i stoffet – og for en fri udfoldelse i fællesskab.
    Ønskeligt ville det være, om politikere og planlæggere læste flere bøger af denne art, momentvis lod sig anfægte og fremfor alt deltog i drøftelser med forskerne i levende offentligheder.”

Steen Nepper Larsen, Information

  • “Pasgaard har været og er særdeles aktiv i debatten om læringsgørelsen af skolen, og i bogen kommer han i dybden med sin kritik. Han viser grundigt og systematisk, hvordan læringsmålstyringen og John Hatties big data-genererede koncept om effektiv, synlig læring har tråde tilbage til 1960’ernes amerikanske og 1970’ernes tyske behavioristiske tanker om maskinel læring.”

Thorkild Thejsen, Folkeskolen.dk

  • “Niels Jakob Pasgaard er ikke nøgtern og registrerende, – og tak for det. Han er kritisk og forfægter en dannelsesorienteret tilgang til uddannelse, hvor ”undervisningen bærer formålet i sig selv”, men han gengiver (forholdsvis) nøgternt modpartens synspunkter. Bogen kan anbefales til alle pædagog- og lærerstuderende, der er optaget af den grundlæggende diskussion om læringsmål og uddannelse.”

Bodil Christensen, Dansk Pædagogisk Tidsskrift

  • “Man kan slet ikke undervise eller bedrive pædagogik med afsæt i læringsmål.”
    Det er jo en interessant og noget kontroversiel melding, når man betænker, hvor meget vi for tiden hænger os i læringsmål. Men Niels Jakob Pasgaard har gode argumenter. Igen en af disse bøger, som man ønsker, relevante politikere ville læse, før de kaster sig ud i lovgivning på området.”

Birte Strandby, Bogvægten.dk

  • “Det er ikke tilfældigt, at der fra flere sider bliver talt og skrevet om læringsmål. For udover den helt oplagte årsag, at det er fokus i folkeskolereformen, er det også et af de områder, der bliver diskuteret vidt og bredt blandt både lærere, forskere, forældre og politikere. Derfor er det også befriende, at der nu ligger en bog, der gør en dyd ud af at give os et fælles fundament, som kan være diskussionsgrundlag for en vigtig debat om det nyeste tiltag i folkeskolen.”

Sune Weile, pædagogen.dk

  • “Det er en interessant udgivelse, som formår at sætte tanker og overvejelser i gang hos læseren både om egen pædagogisk praksis og brugen af læringsmål generelt.”

Henrik Munch Jørgensen, lektørudtalelse

Artikler

Artiklen præsenterer, med afsæt i bl.a. Graham Harman’s filosofi, en tings-orienteret tilgang til undervisning, der sigter mod at lære eleverne noget ubestemt om noget ubestemt.

En kritik af pædagoguddannelsens kompetencebaserede læringsmålstyring, og et forslag om at kundskabsbasere uddannelsen, så den ikke kun virker for praksis, men også får det til at værke i praksis.

I denne artikel præsenteres en pædagogisk-filosofisk kritik af kompetencebaseringen af folkeskolens undervisning.

Artiklen præsenterer en uddybende kritik af skolens kompetencebaserede mål-logik.

Debatindlæg og presseomtale

Interviews og omtale:

Læringsmålstyringen er død – men ikke stendød. Folkeskolen.dk, 2019

Lektor: Kontant belønning for matematikopgaver holder ikke i længden. DR, 2019.

Udsatte skolebørn skal have penge for at lave matematik. TV2, 2019.

Plus, minus, gange og personalisere. Weekendavisen, 2019.

Riisager kommenterer kritiseret skolelederuddannelseFolkeskolen.dk, 2018.

Nye dataprincipper om børn gør ingen forskel: For nemt at fortsætte ‘uhæmmet’ indsamling. Version 2, 2018.

Eleven opdateres. Weekendavisen, 2018.

Trivlselsmåling og sundhed: Står forskernes behov for data højere end borgernes krav om privatliv? Version 2, 2018.

Programmering i skolen deler eksperter: Skal der kode på skemaet? 
Version 2, 2018.

Lektor: Læringsmål ændrer elevers og læreres adfærd. Folkeskolen.dk, 2017.

Forsker bag ny bog: Er det ikke ligegyldigt, om børn lærer at læse i 2. eller 3. klasse? Politiken, 2017.

Eksperter advarer mod målstyringsuddannelse til skoleledere. Folkeskolen.dk, 2017.

Kronikker og debatindlæg:

Debatindlæg: Professor Qvortrups datamorgana. Altinget, 2018. Med Brian Degn Mårtensson.

Debatindlæg: Sæt folkets skole fri af reformen og overstyringen. Altinget, 2018.

Debatindlæg: Tøm ikke læreruddannelsen for faglighed. Politiken, 2018.

Debatindlæg: Trivsel er ikke noget, man måler. Det er noget, man skaber. Politiken, 2018.

Kronik: Til forsvar for frihed, kultur og oplysning. Med Brian Degn Mårtensson, Peter Kemp, Lene Tanggard, Christian Egander Skov, Mikael Busch og Thomas Aastrup Rømer. Politiken, 2018.

Debatindlæg: Forskere: Begrænset brug af mobiler lærer også eleverne om teknologi. Med Uffe Sørensen. Politiken, 2018.

Kronik: Vi er nødt til at tale om, hvorfor vi holder skole. Med Anette Lind, Charlotte Ipsen, John Rydahl og Steen Nepper Larsen. Jysk/fynske dagblade, 2017.

Debatindlæg: Norsk lederuddannelse er stik imod dansk skoletradition. Med Simon Malkenes. Politiken, 2017.

Kronik: Skolens formål: Læringsudbytte eller fordybelse? Jysk/Fynske dagblade, 2017

Debatindlæg: Skolen har ikke brug for politiserende topembedsmænd. Politiken, 2017.

Debatindlæg: Synlig læring i Skanderborg. Lokalavisen Skanderborg, 2016.

Debatindlæg: I Skanderborg er jorden flad og læringen synlig! MJA, 2016.

Kronik: Didaktikken tilbage til underviseren. Magisterbladet, 2016.

Debatindlæg: Fortidens forestillinger begrænser fremtidens muligheder. Altinget, 2016.

Debatindlæg: Læring har aldrig været skolens formål. DenOffentlige, 2016.

Debatindlæg: Målstyret læring – når dialogen forstummer. Folkeskolen.dk, 2014.

Kronik: Lær lærerne at vælge it fra! Folkeskolen, 2013.

Foredrag om pædagogik og uddannelse

Herunder finder du eksempler på mine foredrag om pædagogik, skole og uddannelse. Jeg forholder mig primært til børnehaver, folkeskolen og friskolerne samt pædagog- og læreruddannelsen. Foredragene vil dog have relevans bredt i uddannelsesverdenen, og kan tilpasses jeres specifikke interesser. Foredragene koster fra 5.000,- og kan varieres i omfang – fra 45 minutter til et par timer. De kan evt. kombineres med drøftelser i relation til jeres praksis.

Du er meget velkommen til at sende mig en mail på mail@nielsjakobpasgaard.dk eller ringe på 2464 6680 for at booke et foredrag om pædagogik og relaterede emner.

Målstyret læring – når dialogen forstummer

Hvad sker der med skolen og åndsfriheden i den, når undervisningens dialoger underlægges ydre krav om et bestemt læringsudbytte på bestemte tidspunkter i elevernes liv?

Skolens formål og mål

Hvordan kan vi tænke skolens formål og mål på måder, der gør dem til midler for en dannelsesproces, der ikke lader sig styre, men som må betragtes som værende radikalt fri?

Skolens formål – kompetencer eller kundskaber?

Skal skolens sikre eleverne kompetencer til fremtidens arbejdsmarked – eller skal den give dem kundskaber til noget andet – og i så fald til hvad?

Dannelsens skole – mellem ting og elever

Dannelse er levende vekselvirkning mellem et frit tilblivende menneske og en frit tilblivende verden – hvordan kan skolen igen finde sin grund, så denne vekselvirkning kan fødes og næres?

Kan man måle skolens formål?

I stedet for at holde skole med afsæt i et værdibårent formål, er det i dag naturligt at holde skole med det formål at opfylde en række forudbestemte krav om målbart læringsudbytte. Men hvordan skal man forstå skolens formål – og kan man måle på, i hvor høj grad det bliver opfyldt?

Kontakt mig

Hvis du er interesseret i et foredrag eller andre former for samarbejde, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@nielsjakobpasgaard.dk eller på telefon 2464 6680.

Niels Jakob Pasgaard

Jeg driver også eDidaktik | It i undervisningen, hvor jeg præsenterer Den eDidaktiske Model og en række gratis, digitale læremidler.

For yderligere information om mit arbejde med pædagogiske og didaktiske emner, henvises til min profil i UC Viden.